Formålet med individuel terapi er, i samarbejde med dig, at forstå det, der gør ondt/er svært for dig, fx angst, depression, stress, sorg, lavt selvværd. Herefter igangsætte positive forandringsprocesser og personlig udvikling.
Jeg ønsker at hjælpe dig hermed på baggrund mangeårig terapeutisk erfaring med behandling af voksne og unge mennesker, via ansættelser i privat praksis, psykiatrien og jobcenter. Især har jeg fordybet mig i og behandlet:
ANGST
Hvis du har angst, kan dette have en stor negativ indvirken på din hverdag, idet du mærker angst og ubehag uden helt at kunne forstå din kraftige reaktion, på noget, som du rationelt vurderer til, ikke at være fysisk farligt for dig.
Reaktionen sker på baggrund af, at din krybdyrshjerne ofte og vedvarende overfortolker trussel,- i værste fald, som om, at du er truet på livet. Menneske hjernen sikrer artens overlevelse således, at krybdyrshjernen altid overtrumfer den rationelle del af hjernen, når der er farer på færde. Herved er du klar til at reagere instinktivt og hurtigt. Din krop gør sig klar til at kæmpe eller flygte via en række kropslige symptomer fx hjertebanken, høj puls, vejrtrækningsbesvær, rysten, anspændthed.

Angst forstås ud fra nedenstående underkategorier:
Social angst (SF), herunder præstationsangst, hvor klient frygter socialt samvær og/eller præstation grundet frygten for at blive negativt bedømt af andre mennesker.
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), hvor klient plages at uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som klient ikke kan afholde sig fra, grundet frygten for, at der sker noget slemt. Klienten er, til dels, bevidst om, at frygten er irrationel.
Panikangst (PA), hvor klient frygter pludselige panikanfald, som mærkes via en række pludseligt indsættende kropslige symptomer, fx hjertebanken og vejrtrækningsbesvær.
Agorafobi (AF), hvor klienten frygter færden uden for hjemmet, færden alene, store menneskemængder og/eller offentlige steder. Ofte frygter klient, at få panikanfald i de angivne situationer.
Generaliseret angst (GAD), hvor klient jævnligt plages at bekymringstendens med kropslige symptomer og uro til følge.
Enkelt fobi, hvor klienten frygter specifikke situationer, fx tandlægebesøg, højder, dyr, synet af blod.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), hvor klient plages at påtrængende erindringer omkring en eller flere traumatiske hændelser.
Se gerne uddybende forklaring om angst af overlæge Sebastian Swane: Microsoft Word – Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg (sebastian-swane.dk)
Mere viden om angst samt rådgivning: Angstforeningen – Hjem
STRESS
Hvis du har været overbelastet i en længere periode, hvor krav til dig har været høje end dine ressourcer, kan du opleve stress. Overbelastning kan ske via for stort ydre pres (fx har du for mange arbejdsopgaver) og/eller indre pres (fx perfektionisme og selvkritik, hvor du stiller for høje krav til dig selv). Din krop er i alarmberedskab og du mærker stresssymptomer, fx svimmelhed, hovedpine, hjertebanken, kropslig uro, rysten. Ved længerevarende stress medfølger hukommelses- og koncentrationsbesvær, hvilket du kan blive selvbebrejdende omkring, hvortil du presser dig selv endnu mere. Det bliver en ond cirkel, hvor stresstilstanden øges.
Husk stress er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at du har været stærk for længe og har overskredet dine egne grænser.
ERHVERVSLIVETS KRAV VS MENNESKERS RESSOURCER
Ud over at have teoretisk kendskab til stress har jeg personligt kendskab til erhvervslivets, til tider, strenge krav, via ansættelser i forskellige brancher, både tekniske (som ingeniør) og humaniora (som psykolog). Ligeledes har jeg, som psykolog i jobcenter, forholdt mig til hvilke krav mennesker kan honorere og hvilke de ikke kan.
Det kan være svært at komme tilbage på job efter stress. Hvordan kan du passe bedst muligt på dig selv, se gerne: efter-stress_oktober2023.pdf (regionshospitalet-goedstrup.dk)
DEPRESSION
Hvis du har depression, kan dette have stor indvirken på din hverdag. Du rammes formentligt jævnligt at tristhed, mangler glæde, – også ved aktiviteter/mennesker, som før har dannet glæde i dig. Overskuddet til at være social er reduceret. Energien er nedsat, eventuelt i en grad så almindelige praktiske gøremål bliver en stor opgave. Du bekymrer dig formentligt mere end vanligt og ser fremtid og verden med ”mørke briller. Koncentration og hukommelse kan være reduceret og kan være en af grundene til øget selvbebrejdelse.
Mere viden om depression og rådgivning: Hvad er depression? – Hjælp mod Depression og Bipolar lidelse | DepressionsForeningen
SORG/TAB
Mennesket har en unik evne til at elske andre mennesker, hvilket giver os meningsfulde liv, hvor vi er forbundet og hører til. Desværre er prisen for denne evne alt overskyggende sorg, når vi mister elskede og nærtstående mennesker. En sorg, der kan virke ubærlig. Det kan være svært at forestille sig, at du igen en dag kan føle glæde. En dag, hvor du igen lever dig ind i din hverdag, uden konstant at blive overmandet af voldsom tristhed.
Mange har gavn af sorggrupper, hvor man kan møde ligesindede: Fx Sorggruppe for voksne (horsens.dk)
LAVT SELVVÆRD
Hvis du har lavt selvværd kan dette have stor indvirkning på din måde at være i verden på. Du bedømmer ofte dig selv hårdt og kan frygte, at andre har lignende tanker om dig. I jagten på at blive god nok kan du anvende en række selvbeskyttelses strategier. Fx please andre mennesker, ud fra tanken om, at andre bedre ville kunne lide dig. Fx overpræsterer, ud fra tanken om, at du/andre herved vil synes, at du er god nok.
Læs gerne mere om terapeutiske forløb ved mig: